Fantastisk afstamning, topkarakterer og ikke mindst verdens højst bedømte islænderhingst i 2015.
Divar er hingsten for dig, som kompromisløst går efter det bedste inden for både afstamning, evner på kårings- og stævnebanerne og sind - Divar er en ægte darling, som er lige dejlig uanset, om han skal ud på en hyggelig skovtur eller er i Holland til VM og klar til konkurrence!
Divar er stor, langbenet og kraftfuld - en rigtig islænder - blandt de 10 højest kårede hingste i verden - og samtidig med en spændende farve, der kan give palomino, moldotte og globrune afkom!
Divar fra Lindnäs tilbyder nu bedækning hos Henriette Friis i Nordsjælland.
”Divar från Lindnäs” er ejet af selskabet Divar Aps, som blev stiftet i januar 2017 af en dedikeret ejerkreds, primært for at få den fantastiske hingst Divar från Lindnäs til Danmark. I ejerkredsen indgår Henriette Friis Hedegaard og Lene Deleuran Müller, som til daglig sikrer rammerne for Divar og det spændende avlsarbejde fremover.